Hej Brevkasse
Jeg er en ung fyr i midten af tyverne, der går rundt og er lidt i tvivl om nogle forskellige ting. Efter gymnasiet tog jeg ud at rejse med min kæreste og da vi kom hjem var det meget naturligt at flytte sammen. Hendes forældre havde købt en lejlighed til hende, som vi flyttede ind i. Vi kom hurtigt begge i gang med studierne, men jeg er i tvivl om, jeg har valgt det rigtige. Jeg er også kommet i tvivl om mit forhold til min kæreste. Tingene er ligesom bare sket og måske har jeg ikke helt følt at det var mine valg. Jeg er nok den stille type som godt kan lide at være meget hjemme, men samtidig er jeg også bange for at gå glip af noget. Det er jo nu jeg er ung og burde kunne gøre hvad jeg vil. Så jeg føler mig meget splittet mellem egentlig at komme ud og opleve noget, eller bare blive hvor jeg er. Det er jo trygt og godt. Min kæreste og jeg har det meget godt sammen, men på de dårlige dage, så er det måske mere trygheden der binder os sammen. Vi har ikke så meget til fælles, så hun har også svært ved at forstå og bakke op om mine interesser. Det giver tit anledning til konflikter. Hvordan finder man ud af, hvad man skal? Den ene dag tager jo bare den anden, og jeg er bange for at livet på en eller anden måde bare passerer, uden at jeg rigtig får del i det.
Hilsen “Jens”
Kære “Jens”
Tak for dit brev om de livsudfordringer du går og tumler med. Jeg tror mange unge kan spejle sig i dine overvejelser og dilemmaer i forhold til at skulle vælge vej i livet.
Du skriver, at “tingene ligesom bare er sket” for dig. Det læser jeg som om, at du ikke selv har forholdt dig aktivt og selv har truffet de vigtige valg omkring uddannelse og kæreste. Måske har din kæreste været hurtig til at komme med forslag til hvad hun synes I skulle. Og måske har du ikke givet dig selv tid og rum til at mærke efter hvad du egentlig syntes. Det kan nemt give sig udslag i en grundlæggende utilfredshed og måske endda ende op med at du får følelsen af at være offer for dit eget liv. Det er vældig vigtigt at tage alvorligt, og det er jo heldigvis også det du gør nu. For nogle kan utilfredsheden ende i bitterhed eller depressive tendenser, og det ville være synd, hvis du skulle ende der. Så rigtig godt, at du skriver til os. Det er et stort skridt på vejen hen imod at du selv bliver hovedarkitekt i dit eget liv.
Min erfaring er, at den proces du er i nu ikke nødvendigvis behøver at betyde, at du skal gå fra kæresten og skifte studie. Du skal bare derhen hvor du føler, at det er dig selv der aktivt vælger både kæresten og studiet til. Og hvordan gør man så det, spørger du. Der vil jeg foreslå dig at finde en god samtalepartner. Det kunne være en god ven, som kender dig rigtig godt og som du har fuld tillid til. Fortæl om dine dilemmaer og bed om konstruktiv feedback. Udforsk dine drømme og se hvor langt modet rækker. Måske skal du have en pause fra studiet eller kæresten for at finde ud af hvad der betyder noget for dig. Måske skal du ud og rejse igen for at komme svaret nærmere.
Jeg vil give dig ret i, at det er nu mange muligheder står åbne for dig. Bliver du først yderligere etableret med børn, job etc. giver det nogle helt anderledes begrænsninger og forpligtigelser. Så det er nu du skal handle!
Rigtig meget held og lykke med det!
Venlig hilsen
Trine Storch/ Familiepsykologerne