TRE®

Tension and Trauma Releasing Exercises

Næste holdopstart torsdag d. 3. oktober 2024 kl. 15.30-16.30 og kl. 17.00-18.00 i Højbjergklinikken. Tilmelding på sms: 30644805, hvis du gerne vil  deltage.

Stress og spændingsfrigørende øvelser

TRE er til dig der gerne vil lære en enkel og tryg metode til at regulere kropslige og psykiske spændingstilstande.

Kroppen husker

De fleste kender til, at kroppen reagerer på det vi oplever i livet. Det kan bl.a. vise sig som søvnproblemer, fysisk smerte, opspænding i muskler og bindevæv, tab af energi eller emotionelle reaktioner som tristhed, øget ængstelighed eller mere subtile oplevelser af fastlåsthed, undgåelse og manglende overskud til at håndtere livet generelt.

Med TRE får du en enkel kropsorienteret metode til nænsomt at løsne de opspændinger – fysisk som psykisk, som din krop bærer på. Mange er glade for TRE®-metoden, da man kan arbejde med følsomme temaer uden nødvendigvis at skulle bruge (mange) ord – kroppen gør simpelthen arbejdet. TRE er ikke psykoterapi, men kan ofte kombineres med samtaleterapi med rigtig gode resultater.

Hvad er TRE®?

TRE står for Tension and Trauma Releasing Exercises

TRE®-metoden er udviklet af Ph.D. David Berceli, der er amerikansk traumeterapeut. Han har arbejdet med mennesker i kriseområder i hele verden og har taget initiativ til at TRE i dag findes i ca. 50 lande. TRE®-metoden er let at lære og anvendelig for alle mennesker uanset alder og fysik. Metoden bygger på viden om, at kroppens naturlige måde at nulstille nervesystemet på efter stress, chok og traumer, er ved at ryste. Får kroppen ikke mulighed for at ryste stress og ubehagelige oplevelser af sig, sætter det sig som opspændinger i både krop og sind.

TRE®-metoden består således af en række fysiske øvelser, der netop igangsætter kroppens medfødte rysterefleks. Det er selve rystelserne der forløser spændinger, smerter og blokeringer i muskler og bindevæv og samtidig genskaber balancen i vores nervesystem. Rystelserne kan føles som en sitren, en bølge af energi eller som dybe stræk igennem kroppen. De fleste føler sig både afslappede og energifyldte efter at have lavet TRE.

Mens man udfører TRE, trænes evnen til at lytte til kroppen, mærke hvad den har brug for og i små doser lade kroppen slippe gamle opspændinger. På den måde arbejdes der både med at øge kropsbevidsthed og evnen til selvregulering.

Metoden er udviklet som en selvhjælpsmetode, hvilket betyder, at du selv kan arbejde videre med TRE derhjemme uafhængigt af en terapeut efter at have indlært øvelsesserien.

TRE har således potentiale til at blive det redskab du trækker frem livet igennem, når dagligdagens stress eller andre udfordringer melder sig.

Hvem kan have glæde af TRE®?

Alle kan have glæde af at anvende TRE, og min erfaring er, at mange vælger at integrere øvelserne i deres hverdagsprogram som supplement til anden både psykisk og fysisk udfoldelse for at sikre mental og fysisk sundhed.

TRE® øger livskvaliteten

Feedback fra tidligere klienter og kursister, der har lært TRE:

  • En følelse af ro og dybdeafspænding
  • Bedre og dybere søvn
  • Bedre følelsesmæssig balance – bedre humør
  • Større nærvær i dagligdagen
  • Hurtigere restitution efter sport
  • Fysiske skader efter sport og ulykker bedres
  • Mere energi og overskud
  • Har en oplevelse af bedre at kunne håndtere de udfordringer livet byder dem – både følelsesmæssigt og fysisk.
  • Færre smerter i kroppen og færre fysiske opspændinger
  • Øget tillid til egen krop og egen evne til at lytte til den – bedre selvreguleringsevne
  • En følelse af frihed i kroppen
  • Bedre evne til at mærke og sætte grænser
  • Højere stresstærskel

Du kan lære TRE® hos mig:

Jeg er certificeret TRE-instruktør (TRE-Provider) og tilbyder TRE-sessioner på små hold, som individuelle sessioner eller i kombination med et individuelt psykoterapeutisk forløb.

I en TRE-session vil jeg lære dig de 7 enkle fysiske grundøvelser, som aktiverer kroppens naturlige rysterefleks, så spændinger i muskulaturen aflades og nervesystemet kan vende tilbage til dets naturlige balance.

Man kan arbejde med TRE®-metoden på forskellige planer – lade rystelserne løsne fysiske spændinger i muskler og bindevæv. Lade rystelserne frigøre emotionelle spændinger. Lade rystelserne være indgangsportalen til en psykoterapeutisk proces. Vi finder sammen ud af, hvordan TRE bedst kan være en hjælp for dig og hvordan processen herefter skal tilrettelægges.

De fleste har gavn af at have 3-5 stk. TRE-sessioner sammen med mig, hvorefter man kan arbejde videre med TRE som selvhjælpsmetode derhjemme.

 

Hvor foregår det?

Jeg tilbyder TRE-forløb på små ugentlige hold. Næste hold opstartes torsdag d. 3. oktober.

Der er aktuelt to hold der starter henholdsvis kl. 15.30-16.30 og kl. 17.00-18.00.

Et forløb består af 5 torsdage og koster 1250,- i alt. Der startes løbende hold op på torsdage hen over efterår/vinter. Holdopstart på disse datoer: 3/10, 14/11 og 9/1. Kontakt mig endelig, hvis du ønsker at reservere en plads på et af holdene. Det viser sig, at der er stor efterspørgsel.

Holdundervisningen foregår:

  • I Højbjergklinikken, Oddervej 91, 8270 Højbjerg                                                                                         

Individuelle TRE-sessioner foregår i min klinik i Vestergade 48G, 8000 Aarhus C

Kontakt mig gerne for at høre mere om hold-opstart og hvordan TRE kan hjælpe dig.

Du kan også læse mere om TRE her:

www.tre-danmark.dk

Kontakt mig gerne for at høre om jeg også kan hjælpe dig.