Hej Familiepsykologer
Nu er ferien slut og jeg skal tilbage på arbejde. Jeg er sådan skruet sammen, at jeg bliver meget grebet af mit arbejde og derfor også kan have svært ved at slippe det, når jeg har fri. Jeg kunne derfor godt tænke mig, hvis I havde nogle gode idéer til, hvordan jeg kan blive bedre til at løsrive mig fra mit arbejde, når jeg kommer hjem til min familie. Det er som om, at arbejdsrelaterede tanker bliver ved med at rumstere i mit hoved, også selvom jeg står og laver mad, gør rent eller laver noget andet praktisk. Min mand og mine børn siger tit til mig, at “jeg er helt væk” og giver udtryk for irritation over at de skal sige tingene flere gange før at de får kontakt til mig. Det er blevet værre de senere år og jeg er også selv træt af det. Kan man lære at “vågne” lidt mere op?
Hilsen Lene
Kære Lene
Mange tak for dit brev. Det er nok især i ferier at vi får lejlighed til at reflektere over vores dagligdag og også i ferierne at man får tid til at mærke efter om alt nu er som det skal være. Jeg fornemmer af dit brev, at du har haft tid til at tænke over at der er forskel på din evne til at være nærværende overfor familien i dagligdagen og når det er ferietid. Du skriver, at både din mand, dine børn og du selv er træt af at du nemt bliver mentalt fraværende når I er sammen, hvilket jo egentlig bærer det positive budskab, at I gerne vil have en god kontakt med hinanden. Du skriver ikke noget om hvordan I ellers har det med hinanden, men jeg går ud fra, at du ellers trives godt i dit ægteskab og i rollen som forælder.
Som jeg læser dit brev, forklarer du din manglende evne til at være nærværende når du kommer hjem, med at du har svært ved at slippe dit arbejde i tankerne. Har du tænkt over, om der kan være andre årsager til at du kan have svært ved at lægge arbejdet fra dig, når du kommer hjem? Det kan jo også være, at du har et arbejde, der på én eller anden måde belaster dig, som du ikke er opmærksom på. Jeg hæfter mig blot ved, at du søger at løse problemet ved at ville ændre noget i dig selv, men prøv at give det en tanke, om der også kunne være nogle arbejdsmæssige betingelser som på en eller anden måde belaster dig og giver dig god grund til at tage arbejdet med hjem.
Du fremhæver et tema, som de fleste af os kan nikke genkendende til: at vi bliver så optagede af vores tanker, at vi glemmer tid og sted og hvad vi i øvrigt er i gang med at gøre/være eller føle. Nogle gange kan det være rart at hengive sig til sine egne tanker, men det kan også være uhensigtsmæssigt, hvis man, som du, oplever at tankerne stjæler det nærvær man gerne vil give til andre.
Den store mindfulnessbølge, som er skyllet ind over os de senere år, forsøger netop at lære os at være mere tilstede i nuet og dermed være opmærksomme og nærværende overfor det der er i os og omkring os i stedet for at bekymre os om ting der er sket eller måske skal ske. Jeg tror også at du vil kunne få glæde af mindfulness og jeg vil derfor kort skitsere nogle enkle nærværsøvelser du kan eksperimentere med.
Helt konkret kan du gøre brug af dine sanser. Prøv at stoppe op flere gange i løbet af dagen og brug dine sanser aktivt: giv dig tid til virkelig at smage på maden, mærk det varme vand på kroppen, når du tager bad. Lyt til fuglene, duft til planter og blomster, mærk på træernes bark eller gå barfodet på græsplænen. At komme ud af hovedet og tilbage til sanserne er en meget effektiv måde at berolige sig selv på og at komme tilstede i nuet.
Du kan også øve dig i at bemærke hvad det er du tænker på. Når du så opdager, at du tænker på arbejde på et tidspunkt, hvor du f.eks. laver mad, kan du igen bruge sanserne som hjælp til at skifte fokus til det du er i gang med: at lave mad. Igen: lad sanseoplevelserne hjælpe dig til at blive mere nærværende og læg mærke til råvarernes form, duft og farve.
Et sidst forslag er at indføre en kort pause på 5-10 min når du kommer hjem fra arbejde, hvor du laver absolut ingenting. Du kan lægge dig ned eller sidde med lukkede øjne og blot lægge mærke til dit åndedræt. På den måde kan du øve dig i at fastholde et fokus på f.eks. åndedrættet mens du lader tankerne falde til ro.
Jeg håber at ovenstående har været til inspiration og giver dig lige John Lennons kloge ord med på vejen:
“Livet er det, der sker mens vi har travlt med at lægge andre planer.”
Venlige hilsner
Familiepsykolog Trine Storch