Hej familiepsykologer
Jeg er en 35 årig mand, som har været sammen med min kæreste i 12 år og vi er forældre til to børn på 6 og 8 år. Jeg synes vi er gode til at få hverdagen til at glide og til at løse alle de praktiske gøremål, og jeg synes også at vi klarer forældrerollen ret okay. Dér hvor jeg ikke synes det går så godt, er med hensyn til at være kærester. Det er som om, vi er kommet ind i et helt andet spor og har mistet gnisten. Jeg elsker min familie og kan sagtens mærke mine følelser for vores børn, men har sværere ved at mærke noget, når det gælder min kæreste. Det er blevet værre de senere år og jeg er begyndt at blive i tvivl om, om vi så overhovedet skal blive sammen, hvilket er det jeg helst vil. Jeg har ikke fortalt min kæreste om det, da jeg er bange for at gøre hende ked af det. Har I en idé til hvad jeg kan gøre?
Venlig hilsen
Den tvivlende mand
Kære tvivlende mand
Du skriver til os med en udfordring, som jeg tror rigtig mange par kan genkende sig selv i. Du har kendt din kæreste i en årrække, I har fået børn og I er blevet optaget af hverdagens praktiske gøremål, forældrerollen og har glemt at være kærester og så er de kærlige følelser ligeså langsomt forsvundet. Mange af de par jeg møder i min daglige praksis undrer sig over, at de kærlige følelser kan forsvinde. Der er jo ikke sket noget. Ingen har været utro eller oplevet andre store tillidsbrud. Men problemet er netop, at der ikke er sket nogen aktiv indsats for at vedligeholde og udvikle de kærlige følelser parret i mellem.
Mange andre vigtige ting i vores liv er vi gode til at holde ved lige og udvikle. Vi planlægger tid med vores venner og øvrige familie, går til sport for at vedligeholde formen og figuren og er udmærket klar over at hvis vi ikke gør det, så går det én vej og det er mod ophør og forfald. Men når det kommer til parforholdet, så lever de fleste side om side og glemmer at der skal lægges en god del energi her også for at holde parforholdet levende og kærlighedsfyldt.
Den rigtig gode nyhed er, at det er muligt at arbejde med sit parforhold, således at man genopdager det man troede var helt ”væk”, I dit tilfælde gnisten, og opdager at den bare var ”gemt væk”, men godt kunne findes frem igen.
Det kan være vigtigt at vide, at det er de kærlige handlinger og tanker der skaber de positive følelser. Følelserne er ikke statiske og opretholder sig selv, de kræver at man handler aktivt for at vedligeholde dem. Så holder man op med at gå på date, have sex og tid sammen, så forsvinder følelserne også.
Noget af det du helt konkret kan gøre for at arbejde på at finde dine følelser for din kæreste frem igen er at tænke på, hvad det var du blev forelsket i hos hende. Prøv at komme i kontakt med det der var engang og spørg hende om hun vil være med til at snakke om jeres første tid sammen. Derudover kan I prøve at blive opmærksomme på om I viser hinanden jeres kærlighed på måder som den anden opdager og har brug for. Tit viser vi kærlighed via den slags kærlige handlinger som vi har lært i vores egen familie og som derfor er den måde vi selv føler os elsket på. Det kan være en rigtig god idé at snakke om, hvad det egentlig er for handlinger man kan gøre for hinanden, som får den anden til at føle sig elsket, dvs. tale om jeres forskellige kærlighedssprog. Måske er du sådan én der selv føler dig elsket via gaver eller tjenester og derfor kommer du hjem med roser eller sørger lige for at hænge vasketøjet op inden din kæreste kommer hjem. Men måske føler din kæreste sig mest elsket, når du prioriterer tid til at være sammen med hende eller sætter ord på, hvor meget hun betyder for dig.
Hvis du beslutter, at du er villig til at gøre en indsats for at I skal genfinde noget af det der bragte jer sammen, så vil sandsynligheden for at det lykkes øges betragteligt, hvis du og din kæreste samarbejder om dette. Jeg vil derfor foreslå dig at tale med hende om dit ønske om at genfinde det I havde engang.
Held og lykke med det hele!
Venlig hilsen
Trine Storch/ familipsykolog