Kære Familiepsykologer
Vi er en familie på 5, med 3 børn på 14 ,11 og 8 år. Vi er bekymrede for, om vores ældste datter er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, da hun det seneste halve år har tabt sig ca. 5-6 kilo og er begyndt at fokusere meget på hvad hun spiser. Vi har efterhånden mange konflikter omkring måltiderne, hvilket påvirker hele familien meget. I 6. og 7. klasse trivedes vores store pige ikke så godt i skolen. Hun følte sig udenfor det sociale fællesskab, og havde svært ved at finde veninder i klassen. Det går bedre nu her i 8. klasse, men alligevel synes vi ikke at hun virker glad. Tværtimod har hun utrolig kort lunte, isolerer sig på værelset og virker tit sur eller ked af det. Det skal lige siges, at hun fagligt er meget dygtig og altid har orden i sine skolesager. Hvordan hjælper vi hende bedst?
Venlig hilsen forældrene
Kære forældre
Tak for jeres brev. Jeg kan godt forstå, I er bekymrede for jeres datter, der umiddelbart synes at have haft nogle svære år i sin skoleklasse og som nu udviser symptomer, som jeg synes I gør ret i at reagere på. Om der er tale om en decideret spiseforstyrrelse kan jeg ikke vurdere ud fra jeres brev, men det giver god mening, at tage jeres datters symptomer alvorligt.
For alle mennesker er det vigtigt at have et socialt tilhørsforhold og kunne hente støtte fra gode venner, men det er ekstra vigtigt i ungdomsårene hvor man er usikker og i fuld gang med at skabe sig en identitet. Måske skal jeres datters ændrede spisevaner og fokus på mad og vægt ses i dette lys. Altså som hendes forsøg på at tackle en svær tid, hvor hun har følt sig udenfor. Kontrol af mad og vægt kan for mange unge synes som en håndgribelig metode til at skabe orden i en ellers kaotisk ungdomstid med mange krav og forventninger. Så er der da én ting man kan kontrollere! Risikoen er blot, at tanker om mad og vægt hurtigt kommer til at fylde det hele og så bliver oplevelsen alligevel, at man har mistet kontrollen – denne gang til spiseforstyrrelsen.
Det er min erfaring fra mange samtaler med unge piger på jeres datters alder, at én af måderne de unge prøver at komme ind i fællesskabet på, er ved at prøve at ændre på deres udseende i håbet om, at de andre så vil se til deres side. Nogle oplever i starten af et vægttab at få mange positive kommentarer som motiverer dem til at tabe sig yderligere eller i hvert fald fastholde vægttabet. De får således et kick af at tabe sig, hvilket ofte bevirker at de får overskud til at virke mere udadvendte, opsøgende, positive og interesserede i de andre unges øjne. Problemet er bare, at de unge piger får en opfattelse af, at de andres interesse skyldes deres nye udseende og ikke deres personlighed. På den måde får de måske mere selvtillid af vægttabet men ikke nødvendigvis mere selvværd.
Jeg synes, I skal tale med jeres datter, om det I ser: at hun ikke virker glad, at hun isolerer sig på værelset, og at I har lagt mærke til at hun har tabt sig og er begyndt at fokusere meget på mad og vægt. Måske kan I ved at tale med hende finde ud af hvorfor det er så vigtigt for hende at have kontrol med maden. I skriver, at hun er meget pligtopfyldende i skolen. Måske stiller hun meget høje krav til sig selv i den sammenhæng? Måske gør I eller lærerne? Hvis ikke hun forholdsvist hurtigt får det bedre, vil jeg råde jer til at søge professionel hjælp.
Med venlig hilsen
Familiepsykolog Trine Storch