Forældres skilsmisse er en livsomvæltning der stiller store krav til børn om at kunne tilpasse sig de nye vilkår. For de fleste børn vil bruddet mellem forældrene være forbundet med sorg, også selvom forældrene er enige om at skulle skilles og også enige om hvordan de efterfølgende skal tage vare på barnets behov.
Børn er loyale og bruger mange kræfter på ikke at gøre deres forældre kede af det. Derfor vil de ofte forsøge at skjule deres følelser i et kærligt forsøg på at skåne forældrene.
Som tidligere børnesagkyndig psykolog i Statsforvaltningen har jeg stor erfaring med børnesamtaler om de temaer der rører sig i børn i forbindelse med deres forældres skilsmisse.
Jeg kan tilbyde jeres barn et fortroligt rum, hvor det kan udtrykke sig frit overfor en udenforstående voksen om alt det der fylder i forbindelse med jeres skilsmisse.
Jeg tilbyder samtaler til børn om forældres skilsmisse fra ca. 6 år.
Læs – Hvordan håndterer vi skiftedagen bedst?