Hej Familiepsykologer
Jeg er 44 år og min ex og jeg flyttede fra hinanden i sensommeren sidste år.
En fælles beslutning, som havde været på vej gennem flere år. Vi har været sammen i 18 år. Har to drenge på 8 og 12 år.
Der ligger meget usagt mellem min ex og jeg, hvor jeg gerne ville reflektere med ham over bruddet. Men det ønskede han ikke.
Hele efteråret svingede vores kommunikation gevaldigt og mange misforståelser og ordvekslinger opstod.
Siden januar har der været en god tone mellem os. Vi render ikke hinanden på dørene, men snakker sammen om logistik, arrangementer og fælles beslutninger ift vores børn.
Nu fik jeg så en mail den anden dag, at han ville introducere en kæreste for børnene.
Jeg oplever rigtig mange følelser i den forbindelse. Jeg elsker ham ikke mere, men er alligevel ramt og har mange tanker om dem sammen og fremtidsbilleder om dem sammen med mine to drenge.
Hvordan tackler jeg mine følelser over, at han har fundet en ny, der kommer ind i hans og mine drenges liv? Jeg frygter måske lidt, at det bliver ’mere attraktivt’ at være hos deres far, hvor der fremover vil være lidt mere ’familie’ over ugen, de er der. Ikke at den nye kæreste er flyttet ind, men blot det, at hun er der, minder jo lidt om den gamle familie-hverdag. Allerede nu kan jeg mærke, at jeg er spids og hurtig på aftrækkeren overfor min ex. Jeg vil rigtig gerne vise børnene, at jeg er okay, men jeg har lidt svært ved det.
Puha, jeg synes det er svært og der er mange følelser lige nu at håndtere.
Vh Linda
Kære Linda
Tak for dit brev. Ført og fremmest hæfter jeg mig ved, at det ikke er så forfærdelig længe siden du er blevet skilt, men også at du i forbindelse med skilsmissen og i tiden efter ikke har haft de samtaler med din ex-mand, som du egentlig har haft brug for. Det er fakta, som jeg tænker kan være betydningsfulde i forhold til den måde du oplever det der sker lige nu, idet den uafklarethed der kan være i mellem jer kan være med til at gøre dig mere sårbar overfor f.eks. det at din ex-mand har fået en kæreste. Du skriver at I netop var ”landet” ovenpå skilsmissen og var begyndt at kunne tale sammen omkring de praktiske ting, og at hans mail omkring den nye kæreste, har sendt dig ud på endnu en følelsesmæssig rutsjetur.
I forhold til din ex-mand vil jeg råde dig til at være ærlig overfor ham, så han forstår hvorfor du har været ”kort for hovedet”, når I har talt sammen. Fortæl ham, at du bakker ham op, men at du lige skal have lidt tid til at vænne dig til tanken om at der vil være en ny kvinde, som børnene skal forholde sig til, når de er hos ham.
Du beskriver en frygt, som de fleste skilte forældre vil kunne genkende: at børnene vælger den ene forælder fra i større eller mindre omfang. Mange skilte forældre går som du og frygter at det er sjovere og mere hyggeligt for børnene at være hos den anden forælder. En frygt der ofte får næring af konkrete hændelser som f.eks. at den anden forælder får en ny kæreste, som man er bange for på en eller anden måde har noget andet eller bedre at tilbyde end man selv har. I en kernefamilie har børnene ikke mulighed for at vælge den ene forælder fra, så temaet aktualiseres først efter en skilsmisse. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at du har noget helt unikt at byde på som mor. Din ex-mands kæreste vil aldrig kunne erstatte dig. Du er deres mor og vil altid være det. Samtidig har du det privilegium at tilbyde, at du kan give dem hele din opmærksomhed, når de er hos dig. Alene-tid med forælderen er noget de fleste skilsmissebørn nævner at de savner, når deres forældre får nye kærester.
I forhold til børnene er det også vigtigt at sende det signal at du vil lytte til dem, når de fortæller om fars nye kæreste på godt og ondt. Børnene vil have brug for at kunne fortælle frit fra leveren om livet i deres to familier uden at skulle tage hensyn til hvordan du eller din ex-mand har det med det. Jeg ved det kan være svært i starten, men også at det bliver nemmere med tiden, når I kommer mere på afstand af skilsmissen og du får nogle erfaringer med at du fortsat har en helt særlig position i forhold til børnene i kraft af, at du jo er deres mor.
Held og lykke med det hele.
Venlig hilsen
Trine Storch/ familiepsykolog